gooal.dk

LIVESCORE.in

Bookmark and Share

 
     
Old Trafford  

Newton Heaths (Manchester Uniteds oprindelige klubnavn) hjemmebane var North Road ved Monsall, og lå i et typisk industrikvarter. Da Heaths blev en del af ligaen i 1892, var deres baneforhold de værste i turneringen, hvor den ene ende var et mudderbad mens den anden ende var stenhård.

Samtidig var det et forsamlingshus, man brugte til omklædningsrum, og de lå godt 1000 meter væk fra banen. I 1893 flyttede klubben til Bank Street ved Clayton. Banen var en smule bedre end den på North Road. Den eneste reelle forbedring var den 1000-siddepladsers tribune, sponsoreret af J. H. Davies, den første investor som smed £500 i klubben.

 

Det var Davies, som i 1909 donerede en kæmpe sum på £60.000, der var baggrunden for købet og udviklingen af banen på Trafford Park. Den nye bane, som blev kaldt Old Trafford, var klar til brug i 1910 og den 22. januar samme år spillede Mancheser United sin sidste kamp på Clayton med en 5-0 sejr over Spurs. Deres første kamp på det nye stadion en måned senere blev overværet af 45 000 som var vidne til et 7-måls opgør vundet af Liverpool.

 

Clayton-banen blev solgt til Manchester Corporation for £5.000 i januar 1909 kun en uge før planerne om Old Trafford blev godkendt af Stretford Council.

Old Trafford havde nu en kapacitet på 80 000 og havde kun én tribune, hvilket var der hvor hovedtribunen står idag. Resten var ståpladser. Dog havde den flere luksusting såsom te-rum, sæder som kunne slåes op og officials som kunne vise tilskuerne vej. Der var også spillerum, et gymnasie og et skumbad til spillerne. Det tætteste stadionet kom på at blive fyldt helt op, var den 27. december 1920, da Aston Villa kom på besøg foran 70 504 tætpakkede tilskuere, hvilket stadig er hjemmebanerekord for United i en Premier League-kamp, hvis man ser bort fra de 80 000 som overværede dem på Maine Road efter 2. verdenskrig, hvor Old Trafford blev genopbygget efter krigsskader. Rekorden på stadionet er dog 76 962 da Wolves spillede FA Cup finale I 1939.

Da Old Trafford blev bygget, var det en af Storbritanniens fineste stadions, men da Anden Verdenskrig brød ud, blev det ødelagt, og var ikke længere et af ligaens bedste. I 1945 kunne stadionet overhovedet ikke bruges. Under et angreb tæt ved Trafford Park industriåarl den 11. marts 1941, landede tyske bomber over banen hvilket smadrede hovedtribunen og banen fuldstændig.

Man planlagde at bygge et stadion med plads til 120 000, men finansielt kunne det ikke lade sig gøre, og det endte med, at det kun var hovedtribunen, der blev erstattet. Den 24. August 1949 spillede Manchester United deres første ligakamp på Old Trafford efter 10 år, og 41 748 fodboldfans kunne se dem slå Bolton. Manchester Uniteds europæiske eventyr i 1956 betød, at holdet måtte anskaffe stadionlys.

Den første europæiske kamp på Old Trafford med de nye lys var semifinalen mod Real Madrid den 25. april 1957. I de tidligere europæiske kampe den sæson, spillede Manchester United på rivalernes hjemmebane fra Manchester City på Moss Side. Den første ligakamp med den nye lys var den 25. marts 1957 da Bolton kom på besøg. Her blev der sat sæsonrekord med et publikum på 60 826, som desværre endte med et 2-0 nederlag.  

En af Old Trafford mest mindeværdige kampe blev overværet af 60 000, hvor Manchester United vandt FA Cuppen over Sheffield Wednesday - den første kamp efter flystyrtet i München. Den følgende lørdag spillede de mod Nottingham Forest, som blev overværet af 66 124 tilskuere. Som Manchester United bevægede sig ind i den gyldne periode I 60’erne blev de mest radikale ændringer på Old Trafford foretaget; Stretford-enden blev overdækket i 1959, og kunne dermed holde op til 22 000 United-fans tørre i det værste Manchester-vejr. Under forberedelserne, to år før VM-finalen i 1966, begyndte arbejdet på Cantilever-tribunen. Da den £350.000 dyre tribune stod færdig, var der kun en side af stadionet, der stadig ikke var dækket, nemlig måltavle-enden. I 1973 blev det problem løst, og den næste store forbedring var erstatningen af hovedtribunetaget.

I 1966 blev tre VM-kampe i Gruppe 3 spillet på Old Trafford. Dette bar også 40 år efter den første internationale kamp på Old Trafford, som blev spillet i 1926, hvor England mødte Skotland (0-1). Genopbygning af Stretford-enden og udvidelsen af Mammoth North-enden har nu forøget den samlede kapacitet til over 67.500. Trods dette er der alligevel udsolgt til hver eneste kamp på forhånd.

I 2007 blev Old Trafford endnu engang udbygget. Der er i dag plads til 76.212 glade fodbold-fans.

Den gamle spiller-tunnel
I 1910 byggede man en tunnel, som ledte spillerne på banen. Den dag i dag, sidder Sir Alex Fergusons stab og udskiftere lige over den, simpelthen for at få en bedre udsigt til banen.

Omklædningsfaciliteter
Manchester Uniteds omklædningsrum kan huse 22 spillere. Rummet er udstyret med et kæmpe boblebad og ellers de almindelige faciliteter i et omklædningsrum. Der er også et opvarmnings-rum og taktik-rum, et vaskerum. Der er selvfølgelig omklædningsrum til modstanderne også, men det er ikke så luksuriøst, da de ofte kun er på stadion under selve kampen. Tæt ved er en spillerlounge, hvor spillerne kan slappe af før og efter kampene med deres familier.

Bane-pleje
Ingen andre end spillerne og gartnerne må gå på banen. Banen er sået med fire forskellige typer græs, og ved målområderne, er der sået noget specielt græs, der er meget slidstærkt. Der er tre sprinklere under banen, som sørger for græsset hele tiden bliver vandet i perfekte mængder. Banen bliver vandet med genbrugt vand. Skulle det blive frostvejr, er der selvfølgelig også et varmesystem, der sørger for, at banen hele tiden er optøet.

Kontrolrum
Med plads til over 76.000 tilskuere, er sikkerhed en nødvendighed. Kontrolrummet rummer 27 skærme, hvorpå man kan følge en masse kameraer sat på rundt omkring. Som på alle andre stadions er der et hav af sikkerhedsfolk, der sidder og kigger holder øje med tilskuerpladserne. Der er et lægehold, der er klar til at rykke ud, hvis der skulle ske noget, både på og udenfor banen. For en sikkerhedsskyld, er der tre detentionsceller, hvor voldelige fans kan opbevares, hvis de ikke vil makke ret. Alle disse ting gør Old Trafford til det sikreste stadion i England.

Old Trafford-fakta
Old Trafford har sit så at sige sit eget klima. Fra den ene ende til den anden, kan temperaturerne variere med op til 5°C.

Plastikpladerne på toppen af South Stand blev lavet for at give banen mere sollys. Der var kloge mennesker, der mente at græsset ikke fik nok sollys, fordi stadion er meget højt.

Det russiske hold Rotor Volgograd var så forelskede i banen, at de to otte sække med græsfrø med til Rusland.

Måltavlen er placeret på East Stand. Det har vist den højeste score nogensinde i en Premier League-kamp, nemlig 9-0 mod Ipswich.

North Stand har det største overdækkede tag i Europa.

På en gennemsnitlig hjemmekamp bliver der typisk serveret omkring 10.000 Manchester United-kager skyllet ned med over 11.000 liter cola, te og kaffe.

Billeder af Old Trafford

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player


Du kan bruge piletasterne til at skifte billede.
 
 
 
 
    Du er her: munited.dk > Historien > Old Trafford  
 
© Copyright munited.dk